Steffen Trier Larsen



Jeg er født i 1995, og jeg er tvillingebror til Andreas.

Efter at have taget en studentereksamen på Egedal Gymnasium er jeg nu i gang som mekanikerlærling hos Mercedes CPH. Det er et job, jeg trives rigtig godt i, og hvor jeg har nogle hyggelige kollegaer, der altid er friske på lidt spas.

I min fritid spiller jeg fodbold i Slagslunde-Ganløse IF. Der er et dejligt positivt miljø i Slagslunde-Ganløse IF, som passer helt med min opfattelse af fodbold som holdsport. Og så gør det heller ikke noget, at vi spiller så godt, at vi efterhånden er rykket op i serie 3.

En af mine hoved-interesser er biler - hvilket jo går ganske godt i spænd med mit karrierevalg. Både almindelige biler og superbiler til race og til gadebrug. Om der nogen sinde bliver råd til at have min egen Mercedes stående i indkørslen, må tiden vise. Indtil da har jeg det fint med at køre rundt i den Mini Cooper S, som jeg har anskaffet mig.

Vores familie er næsten altid taget på ferie sammen - nogle gange har sågar min mormor og morfar været med. Vi tager næsten altid på bilferie, og det er for det meste Italien, vi besøger. Enkelte gange har vi også været i Frankrig, og Østrig er også et yndet mål. Det gode ved at være på ferie i Italien er, at det dér er muligt at dyrke interessen for superbiler fuldt ud. Der kører godt nok mange overordentligt lækre biler rundt dernede :-)
(Sidst ændret 11.07.2017)
Udvikling af hjemmesider - Made Simple! Et godt programmeringssprog! Rigtig god database! Alle tiders Linux! En fed webserver! GratisDNS.dk - Her får du mere, end du betaler for! VMware Server - Perfekt til at køre en virtuel server!