Helle Larsen



Jeg er født i 1963 og er gift med Gert, som jeg har de to drenge Steffen og Andreas sammen med. Oprindeligt hed jeg Nielsen til efternavn, men da Gert og jeg blev viet i 1995, fulgte vi traditionen, så vi alle hedder Larsen.

Jeg er vokset op i København på Nørrebro, men jeg anser mig nu for at være en ægte Stenløse-borger. Her føler jeg mig hjemme, og med tiden er flere og flere af både min familie og Gerts familie også flyttet her til Egedal (Stenløse/Ølstykke). Så det er ikke svært at trives her med et dejligt socialliv og med masser af natur inden for rækkevidde.

Jeg har været dagplejer i Stenløse, Egedal Kommune, hvor jeg hver dag passede et antal børn i alderen 1 til 3 år. Da det stoppede, fulgte nogle år med forskellige jobs på diverse lagre, men nu er jeg endt hos Kvickly i Egedal Centeret (Stenløse!), hvor jeg ekspederer i bagerafdelingen.

Mine interesser er min familie, min symaskine, ferie, Sudoku, lytte til musik m.m. Om sommeren nyder jeg at opholde mig i vores have, hvis vejret tillader det.

Du kan skrive til mig på .

(Sidst ændret 19.03.2026)
Udvikling af hjemmesider - Made Simple! Et godt programmeringssprog! Rigtig god database! Alle tiders Linux! En fed webserver! GratisDNS.dk - Her får du mere, end du betaler for! VMware Server - Perfekt til at køre en virtuel server!