Gert Trier Larsen
Jeg er født i 1956 på Frederiksberg, jeg er gift med Helle, som jeg har to sønner med: Steffen og Andreas.
Jeg har hovedsaligt arbejdet med IT, og det gjorde jeg fra 1987 til 2020. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg gjorde en af mine hobbies til mit levebrød.
Jeg har mange interesser, som jeg forsøger at få tid til. I flæng kan nævnes havearbejde, ølbrygning, min PC, fly, tog (inkl. modeltog), astronomi, fossiler, lytte til musik o.m.a. Når man interesserer sig for PC'ere og havearbejde, kan det næsten ikke undgås, at interesserne sæson-opdeles. Der er ikke meget tid til overs til PC'en, når vejret er så godt, at man kan opholde sig udenfor i haven!
For tiden er det især ølbrygning (og ølsmagning!), der får min opmærksomhed. Sammen med min svoger Børge har vi investeret i et bryganlæg, og vi har sørget for at blive undervist i ølbrygningens kunst. Se mere om det i BrewBlog under Programmer i menuen.
Den sidste 'dille', jeg har kastet mig over, er, at jeg er blevet kasserer i foreningen
Københavns Post-Seniorer. Det giver en del arbejde med selve regnskabsdelen, og så giver det en masse hyggeligt samvær med venner og tidligere kollegaer. Jeg er på valg hvert år ved generalforsamlingen i april, men jeg håber, at jeg får lov at varetage det tillidshverv i mange år fremover.
Du kan skrive til mig på .
(Sidst ændret 13.03.2026)